jeg keder mig grumt og inderligt

det begynder virkelig at irritere mig, at ingen er hjemme. jeg kan ikke længere spilde min tid og bruge min sygdom som undskyldning. og min døgnrytme er stadig superfucked, hvilket passer mig ret ikke så godt, for der begynder ligesom at være tider, der skal overholdes. som f.eks at jeg kl 14 i morgen skal til tandlæge - for første gang som rigtigt menneske og ikke skoleelev. men det er nok meget godt, for så er jeg tvunget til struktur, og i dag gik det op for mig, at jeg bogstavelig talt ikke har været udenfor en dør siden onsdag. ikke skide kækt lavet.

nu ser jeg lige mere chick flick, tror jeg. og så falder jeg i søvn..