hun vidste ikke, hvad hun ville. hun ryddede op overalt, men stødte konstant på gamle minder. ikke dårlige minder. bare gamle. hun tænkte meget, og disse tanker begyndte at skræmme hende. det var jo ikke sådan, hun skulle føle. alt imens hun ryddede op, forestillede hun sig et fint hus og en kat og hendes hånd i en andens. tilsidst besluttede hun sig for at lade tiden vise, for mere kunne hun ikke gøre på nuværende tidspunkt. men i det mindste havde hun et flot tørklæde.
Keine Kommentare:
Kommentar veröffentlichen