vaniljehimmel

jeg er åbenbart nået dertil, hvor jeg konstant mindes om min fortid. men det gør mig ikke noget, for den får mig blot til at sætte større pris på min nutid. jeg er glad for at være kommet videre. og jeg kan godt huske, hvordan det var får et år siden, hvor jeg var træt af folkeskolen og meget nervøs for ikke at komme på højen. og jeg kan også huske årene inden da, hvor jeg skulle vise hele verden, hvor sej jeg var, og hvor pavestolt jeg var, da jeg var til min første koncert. og det var allesammen sørgelige stunder. men det var også de stunder, der har gjort mig til det jeg er i dag. og ja, det er klichéer hele vejen igennem. men om ikke andet er det sandt. for der er ligesom nogle stadier et menneske skal igennem, for at kunne blive dannet. og jeg er stadig i gang. og når jeg om to år venter begynder at kunne se enden og næsten nå huen, så vil jeg da helt sikkert også væmmes over mit liv som 1.g'er. men jeg har nydt det. og jeg nød det også dengang. og så burde det hele være ok.

as in rebekkamaria var toppen, og hun havde ligesom lagt sin lampshade-arrogance på hylden. nu var hun stilelig og sådan en, der egner sig til at være idol. og hun har lagt mig ned.


asinrebekkamaria