regn på cyklen

der er ligesom flere stadier i en cykeltur i regnvejer:
1) optimismen - "jeg kan sagtens. det regner ikke særlig meget, og der er ikke så frygtelig langt"
2) modviljen - "det er stadig kun nogle få dryp.."
3) stædigheden - "det er ikke slemt......."
4) erkendelsen - "okay, det regner. og jeg er godt på vej til at blive gennemblødt"
5) selvhad - "jeg fortjener det. jeg er et dårligt menneske, og dette er min straf"
6) egoismen - "jeg har ikke fortjent det. jeg er et godt menneske, og burde ikke lide under denne straf"
7) håbet - "jeg er der snart.."
8) indseelsen/gråd - "der er stadig tredive km hjem, og jeg ligner en død mus. løber min mascara? tud"
10) opgivelsen - "okay. nu kan det hele være fuldstændig ligemeget"
11) bitterheden - "jeg kan næstne se mig hus. og der kørte mit lift"
12) mål - "gudsketak og lov" gennemlever alle facerne igen..

jeg kom ikke i ikea. jeg var der, men jeg opgav. jeg ringede til min far, men han var jo selvfølgelig så hjernedød, at han ikke kunne høre, at jeg var ved at bryde sammen. og lige da jeg skulle til at dreje ind ad vejen, så jeg bagenden af min fars bil. jeg kunne SAGTENS have nået at blive hentet, lortemand. jeg tager måske i ikea nu..