vaniljehimmel

jeg er et inderligt, ondt menneske - og jeg ved det godt. jeg er måske ikke sådan en på-overfladen-ond person, der råber gnæk og har en stav med blåt lys. jeg er sådan et ondt menneske, der måske synes som værne ganske venlig, men inderst inde er det ondeste verden nogensinde har set. jeg svømmer i min egen arrogance, og fodrer mig med andres nederlag og skavanker. jeg ser ikke, når folk har det dårligt, og måske har brug for et kram. og når jeg så får det skåret ud i pap, står jeg bare og ser til.
folks. det er ikke med vilje jeg er sådan. og jeg er ked af, at det i virkeligheden er sådan. men jeg prøver at være bedre, det gør jeg virkelig. det ser bare ikke rigtig ud til at lykkedes.