vaniljehimmel

jeg blev født en mandag. i gentofte. stedet jeg senere gik min skolegang. jeg var ikke et særlig venligt barn. jeg voksede, men blev ikke venligere. jeg startede på borgen med en bedste veninde i hånden. hende jeg senere mere eller mindre mistede kontakten til. da jeg gik i 4. fortalte jeg mine forældre, jeg ikke gad at leve mere, og kom til psykolog. det hjalp ikke. da jeg blev 14, blev jeg punker og gjorde oprør. da jeg blev 15, fik jeg en fantomdepression og havde ondt af mig selv. da jeg forlod borgen, mødte jeg en dreng, som jeg ikke har givet slip på endnu.
jeg er den stereotype forstadsborger, hvis liv ikke indeholder nogen som helst form for drama. en dag tror jeg det bliver det særprægede.