arfrof

Den gamle elefant harkede en klat slim op på kakkelvæggen. Den silede langsomt nedad, fulgt med øjnene af både dyret og dyrepasseren, Hektor. Begge huskede de, at han havde trådt på en skovsnegl på fortovet. Nu var hans forhold til dyr nogenledes psykopatisk. Deres lidelse var hans sport. Men kun i det skjulte. Hans blik fangede en frugt. Af en sær slags. Men så huskede han, at al frugt rådner. Alt styrter mod sin opløsning, selv elefanter. Ingen hukommelse standser døden, end ikke med hjælp fra uendelig tomhed. Finanssektoren var også en fiktion. Vi leger, at disse stykker papir har værdi, og det går så længe, alle er med på legen. Han krummede sig og hoppede over en trillebør. Det måtte være Katrine, indbegrebet af distraktion, der havde glemt den. Han snurrede rundt og råbte: "Hvis ikke din ordenssans ligger i Sibirien, så er jeg en tyk bog af alverdens kloge hoveder." Han tog hende i favnen og stod helt stille til deres hjerter havde fundet samme rytme. Så rev hun sig løs med et: "Din klammerik!"

- 020308, en million historier, Peter Adolphsen.