selviscenesættelse

jeg var i dag på bogforum for 6. gang i træk. under et interview med Jørgen Leth kom jeg til at tænke meget over mig selv. hvor stort mit ego i virkeligheden er. og det er ikke noget jeg pt vil uddybe, men jeg vil lade det føre et andet sted hen.

som I nok har lagt mærke til kører Vaniljehimmel lidt langsomt. i starten var den mens som værende min himmel, hvor jeg ville samle alt det, jeg holder af fra alle mulige steder: andre blogs, musik, film, billeder, etc. så kom et punkt, hvor jeg ikke længere skrev breve til barometeret og jeg heller ikke brugte min skum-blog, og Vaniljehimmel derfor blev min dagbog. jeg ville lade ærligheden vise vej og ikke komme med andet end den skind barelige sandhed. det er tildels gået nogenlunde, men det har alligevel ikke været døren til min tankegang. jeg ved ikke helt, hvor jeg vil hen med den her blog. pt bruger jeg den mest som en holdeplads til mine impulser. og da min hverdag er ved at være nogenlunde organiseret (igen), er impulserne ikke så meget længere i flok.

det ene og det andet, jeg har ikke skrive blokade, jeg er som sådan heller ikke uinspireret, jeg ved bare ikke rigtig, hvad jeg vil.