natteravn

jeg har tænkt over ret mange ting i dag. det gør jeg tit, når jeg er i teatret. i aften har jeg set En sælgers død på folketeatret, og det var (meget) langt, men det var rart. følgende ting har rumsteret i mit hoved:

det er aldrig for sent. selvom jeg måske afleverer min engelskstil en måned for sent, og jeg ikke får 10 i danskstil, så er det jo ikke for sent. jeg afslutter først dansk og engelsk om to år, og om jeg så kun får 4 i standpunktskarakter i november 2.g, så er der stadig masser af tid til at hæve den karakter til slut 3.g. måske bliver det svært og hårdt, men hvis jeg vil, kan jeg godt. og det handler ikke kun om karakterer. tid er ikke noget der går - tid er noget der kommer. og jeg har altså kun levet 17 år af mit liv, og forhåbentlig har jeg lidt mere en 17 år tilbage. og meget kan man sige, men jeg synes alligevel jeg har opnået og -levet på de 17 år.

jeg er egentlig ret glad for, hvor jeg står. jeg ved godt, at jeg har mine fordomme, men når jeg hører på, hvad folk udtaler sig, er jeg glad for, at jeg er venner med dem jeg er. for der er altså mange 'intelligente' mennesker, der skal udtale sig om alting og vise sig uden at have noget at have det i. og fint, når de så bare reflekterer over tingene. men når de så endelig gør det, så skal alle også vide dét. jeg synes bare det må være sørgeligt, at man ikke kan leve et liv, der ikke konstant skal bekræftiges (og det er nok dobbelt-moralsk eftersom jeg selv blogger og poster mine refleksioner lige nu. men ja. mit ego føler sig alligevel anderledes).

hver gang jeg hører om ham, og hvem han vil, så knækker der altså et lille stykke af mit hjerte. og jo, jeg er jo i bund og grund kommet over ham, og det er jo det, der gør det frygteligt at være pige. for ad, jeg gider ikke skulle fiske efter opmærksomhed, men det er nu engang det jeg vil have - og det er altså kun fordi jeg er pige! jeg vil ham det bedste. og jeg vil jo heller ikke dvæle ved gamle følelser. men det er bare stadig lidt svært, ikke. når folk skifter køn, skifter deres kønslige intuition så med?

jeg er i gang med at lægge sidste hånd på min musikaflevering, og jeg er lige kommet frem til at Scarborough Fair er skrevet i Dm - en æolisk skala. dét er jeg egentlig ligeglad med, men det er faktisk den sang, der passer bedst til mit humør lige nu. jeg bør høre mere Simon & Garfunkel.