underligere end virkeligheden

efter anbefaling ser jeg stranger than fiction og fucker min døgnrytme endnu mere op. den har japanske undertekster, og jeg får garanteret ikke det esistentielle med. men jeg får det ud af den, som jeg får ud af film. egentlig meget passende tidspunkt jeg ser den på.

tænk at have en, der vidste alt. alt er alligevel ok meget. måske ikke en der genfortalte hele ens liv, men bare en der kendte det. hvis nu man levede livet med bagudsyn i forholdet til den altvidende fortæller. jeg tror jeg ville føle mig langt mere sikker på livet, hvis der bare var een, der kendte slutningen. selvom jeg ikke selv vidste det.

hvis jeg kigger frem nu, ser jeg det ende i en fin lejlighed i indre kbh. her skulle jeg leve et jetset liv og mærke stemningen og byen. tre måneder om året (junjulaug) skulle jeg bo i et lille hus i udkanten af Reykjavik uden støj, hvor jeg kunne lade op og slappe af. jeg skulle have en kat, der fulgte mig overalt og ryge smøger i min egen sommer, hvor det aldrig blev varmere end 20 grader. så ville jeg vende tilbage til københavn og nyde mine yndslingsårstider i min yndlingsby og have et ret fashionabelt erhverv. jeg ville give regitze ret og kun gå i noa noa-kjoler. og så ville jeg have fundet den, jeg skulle opleve alt dette med.